Et problem, et dilemma, et behov (behovskonflikt, problemløsning)

Udviklingslog (Status & Planer)

01 KM 2/10-2016 Første udkast (baseret på forløbsbeskrivelsessabelonen). in progress 20 % færdig

Klar efter review - medio oktober?

Introduktion

I dette kapitel arbejdes der kort med emnet "et problem", behovskonflikt og problemløsning. Det er et lille kapitel og formålet er at lægger op til emnet "Opbygning af Domænekendskab".

Kapitlet er baggrundstof, primært for lærerplanens pinde om nye produkter (1 og 7)

• brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-produkter
• innovation

Problem og behovskonflikt er primært relevant for udviklingsprocessens første del.

Der er opgaver til emnet (sammen med de omliggende kapitler) i afsnittet "Arbejdsopgaver, domænekendskab" (klik på "grundbog" til venstre og "Arbejdsopgever, domænekendskab" kan ses i vinduet til højre under "domænekendskab"):

Forudsætninger

• Der kræves ingen elevforudsætninger for at begynde med emnet.

Materiale

Et problem, et dilemma, et behov Et nyt produkt udvikles ofte på baggrund af et problem. Et problem er en utilfredsstillende situation, et dilemma.

Et problem afdækker et dilemma. Her er en række dilemmaer:

• Jeg skal i byen, men jeg har ikke så mange penge.
• Fiskeriet udsulter havet
• Jeg gider ikke gå i bad, men jeg vil ikke lugte
• Jeg elsker mad, men jeg vil gerne tabe mig

Bag et dilemma lægger der ofte et udækket behov. De menneskelige behov blev i 1954 prioriteret af den amerikanske psykolog Abraham Maslow. Her er forskellige eksempler på behov:

• behov for at sove trygt (et fysiologisk behov)
• behov for at spise sig mæt
• behov for at have gruppetilhørsforhold (et socialt behov)
• behov for at skabe (et selvrealiseringsbehov)

Et udækket behov er fx:

• jeg er tørstig
• jeg er ensom
• jeg fryser

Behovskonflikt

Der er flere behov som samtidig skal opfyldes. Når det ikke kan lade sig gøre, opstår en behovskonflikt. Vi har et behov for tryghed og vi har et behov for mad. Et eksempel på en personlig behovskonflikt er fx. "jeg er sulten, men jeg kan kun skaffe penge til mad, hvis jeg gør noget farligt". Det tvinger personen til at vælge mellem de to behov.

Hvis man stræber efter at opnå tilfredsstillelse af et behov, uden det lykkedes, opstår frustration.

Når man som app-udvikler støder på frustration hos brugere, peger det sandsynligvis et uløst behov - et problem.

Eksempel på frustration:

På en skole er der en elev som udtrykker et behov for at være i klassen til tiden, når timen begynder (det er et tænkt eksempel:-) Eleven er sulten og går ned i kantinen for at købe en sandwich. Men køen er lang. Eleven bliver frustreret over, at det tager lang tid at købe sandwichen.

Eksemplet viser at en frustration ikke altid afslører hvilket behov der reelt ligger til grund for frustrationen. Er eleven frustreret fordi han/hun er sulten eller fordi han/hun kommer for sent til timen. Dermed er det ikke altid nemt at se hvilke løsninger der er i spil for at løse det udækkede behov - for at løse problemet.

Problemløsning I en teknologirelateret kontekst, løser vi et problem med en ny teknologi.

- en ny dims (et nyt produkt) løser problemet
- et nyt system løser problemet
- en ny proces løser problemet

I informatik løses et problem ofte med udviklingen af en hjemmeside eller med en ny app. Jo bedre vi forstår det bagvedliggende problem der skal løses, jo bedre og mere succesful bliver den nye app. Det kræver et godt domæne kendskab at lave et godt produkt.

Domænekendskab er vigtig - et eksempel Preben kan ikke svømme. Det vil være svært for Preben at skrive en vejledning i at svømme.

Preben mangler viden om at opholde sig på dybt vand; hvor hurtig synker man, hvad sker der hvis man har tøj på i vandet, hvor hårdt skal man sparke bagud når man svømmer osv. Han mangler domænekendskab.

Preben kan øge hans domænekendskab ved fx at interviewe folk der kan svømme, ved at læse om svømning og ved at se videoer af folk der svømmer.

Pernille kan svømme. Pernille forståelse af genstandsområdet "svømning" er bedre end Prebens. Hvis Pernille skulle skrive en vejledning i at svømme, vil hendes domænekendskab gøre at hendes vejledning sandsynligvis bliver bedre end Prebens.

Det første der sker i udviklingsprojekter i informatik, er at programmøren opbygger domænekendskab. Man kan ikke lave et succesfuldt produkt eller en ny app der bliver god, uden domænekendskab.

Refleksioner og tips til underviseren

• Didaktiske pointer/tips
• Hvordan måles målopfyldelsen?
• Eksamensspørgsmål: overvejelser & eksempler
• Erfaringer generelt