Brainstorm

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

Udviklingslog (Status & Planer)

01 KM 30/9-2016 Første udkast (baseret på forløbsbeskrivelsessabelonen). 40 % færdig - in progress

Introduktion

Brainstorm er en metode til idégenerering. Brainstorm gennemføres som pararbejde eller i grupper. Der er mange variationer af brainstorming.

Formålet med dette kapitel er at beskrive en metode til en brainstormsession. Intensionen er at beskrivelsen skal kunne anvendes som opskrift (rettesnor) til en brainstorm session.

  • Brainstormmetoden anvendes til at udvikle og fastholde ideer og teknikken anvendes mange steder i udviklingsprocessen i informatik. Der være sig både når der udvikles nye produkter eller når eksisterende produkter/systemer udvides.
  • Brainstorm er en af grundelementerne i innovationsforløb.
  • Brainstorm går fint i spænd med de faglige mål om at
    • anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter
    • integrere forskellige typer af data i simple it-produkter
    • anvende programmeringsteknologier til udvikling af it-produkter
    • realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt
    • realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt
    • innovative udviklingsprocesser og skitsere idéer til innovative it-produkter.

Brainstorm som metode vil typisk blive introduceret i Informatik C, men er desuden relevant for Informatik B. Brainstorm er således en metode der løbende anvendes i faget.

Forudsætninger

Alle kan deltage i en brainstorm session - uden forudsætninger. Inden man går i gang er det vigtigt at gruppen er enige om reglerne. Og det er vigtigt at alle er bevidst om, at man nu går i gang med en idégenerering.

Materiale

Idégenerering med brainstormteknik

Der er forskellige metoder til konceptudvikling - en af dem er brainstorm, en anden er throwaway prototyping, en tredje er rig billede. Konceptudviklingsmetoderne er kendetegnet ved at der kastes en masse idéer op i luften, hvorefter man med en systematisk tilgang, fastholder de bedste.

I dette kapitel præsenteres brainstorm session. En brainstorm kan gennemføres mere eller mindre struktureret. I det efterfølgende vil vi kigge på en metode der begynder med individuel brainstorm efterfulgt at plenum præsentation - en session der gentages to-tre gange.


Kontekst

En brainstormsession er praktisk aktivitet (hands on). For at forklare hvordan en brainstormsession gennemføres, tages der udgangspunkt i et lille projekt. Vi skal udvikle en lille app til Postmad Per (det er et pseudoprojekt, hvor vores bruger er Postmand Per).

Per har tit katten Emil med på hans postrunde. Når Emil ikke er med, savner Per katten. Vi skal lave en app til Postmand Pers smartphone med et billede af Emil.


En brainstorm session

En brainstorm session foregår ved at alle deltagere har en 3M post-it blok som de skriver forskellige idéer ned på - én idé pr. note.

Herover skal der indsættes et billede med billedteksten: Idéer skitseres eller skrives ned (foto KM)

Der begyndes med en individuel brainstorm. Hver deltager tegner eller skriver idéer til et produkt der løser et af brugerens dilemmaer. Produktet kan være en app, en hjemmeside eller noget helt tredje. Man må ikke snakke sammen. Den individuelle brainstorm foregår i fem minutter, hvilket føles som lang tid - smartphone og PC er forbudt imens man arbejder. Tankerne skal have frit løb og i denne første runde ses der bort fra alle begrænsninger.

I Postmand Per eksemplet kan vi derfor sagtens forestille os, at Emil kan Skype med Postmand Per, hvis Per får hjemve. Det er ikke teknisk muligt (en kat kan ikke bruge en PC), men det ser vi bort fra i denne del at konceptudviklingsfasen.

Når tiden er gået præsenterer hver enkelt deltager sine tre bedste idéer for gruppen. Hver idé forklares kort og klistres på tavlen. Det er vigtigt at ingen kritiserer den idé der fremlægges. Minder idéen om nogle af de andre idéer der er gennemgået, klistres den på tavlen i nærheden af dem den minder lidt om.

Herover skal der indsættes et billede med billedteksten: Ideerne grupperes løbende - hver gruppe kan navngives(foto KM)

Formålet med at præsentere ideerne for gruppen er, at trigge nye idéer på baggrund af de eksisterende forslag. For at hjælpe i den efterfølgende diskussion kan man eventuelt navngive de enkelte grupper.


Anden runde af Brainstorm session


Nu er der et antal idéer på tavlen - grupperet. I projektgruppen diskuteres produktmulighederne i de forskellige idé-grupper. Der udvælges en gruppe som alle deltagere skal arbejde videre med. Det begynder med at hver projektdeltager laver endnu en individuel brainstorm. Denne gang i tre minutter.

Efterfølgende præsenteres sedlerne på en ny tavle og grupperes.

Ofte opstår der i projektgruppen præference for en enkelt gruppe af idéer. Man kan fornemme at der er et eller andet spændende/smart ved de idéer i den gruppe. Nogle gange gennemføres yderligere en brainstorm-session indenfor denne gruppe - andre gange har man en klar fornemmelse for at et produkt der kan udvikles og så er man klar til at næste fase i produktudviklingen, produktspecifikation.

Brainstom-seancen afsluttes når der er konsensus i projektgruppen om en skitse til et produkt. I Postmand Per projektet er der konsensus (enighed) om at der skal laves "noget med et billede af Emil på Pers smartphone".

Refleksioner og tips til underviseren

  • Didaktiske pointer/tips
  • Hvordan måles målopfyldelsen?
  • Eksamensspørgsmål: overvejelser & eksempler
  • Erfaringer generelt