Brugervenlighedstest

Interaktionsdesign på websites

Forløbet behandler det kernefaglige område om It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet - begrebs- og teoribaseret analyse og syntese. Eleverne lærer en metode til evaluering af brugervenlighed på websites samt at være mere kritiske over for designet af disse (digital dannelse).

Status og planer

Jakob afprøver forløbet medio december 2016. Efter feedback og mødet den 19., finjusteres forløbet - bl.a. tidsangivelser.

Link til drejebog [1] Der er produceret en (lang!!) video, som forsøges uploadet til YouTube ...

Formål

Brugervenlighedtest Hovedformålet med undervisningsforløbet er at lære eleverne omkring den formative testmetode: Tænke-højt-test. Metoden er velanset og relativt nem at anvende, samtidig med at man på en god måde får resultater, man kan bruge nærmest med det samme. Forløbet er I særdeleshed ‘hands on’, men ‘hands on’-delen bør ikke stå alene.

Læreplansmål

Fagligt mål

• at realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende design og systemer i konsekvens heraf

Kernefaglige områder

• It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet - begrebs- og teoribaseret analyse og syntese (analyse af eksisterende systemer; arbejdsformer

ved konstruktion af nye systemer, f.eks. kooperativt design)

• Interaktionsdesign - arbejdsformer (f.eks. SCRUM) og teknologier til realisering af interaktionsdesign.

Indhold

• Kommunikation på World wide web
• Brugervenlighed som kommunikation
• Brugervenlighed - set i det lys, at vi skal leve af brugerne og at valget af funktionalitet og indhold bør passe til dem

Forudsætninger, aktiviteter og materialer

Forløbet forudsætter, at eleverne har kendskab til kommunikation - Envejskommunikation: Afsender - budskab - modtager, herunder begrebet støj. Desuden tovejskommunikation (interaktion), hvor der foregår en slags dialog. Tag udgangspunkt i artiklen fra Børsen [2] og bed eleverne "oversætte" til kommunikation på nettet. Kommunikationsbegreberne kender eleverne fra bl.a. danskfaget.

Teknologi:

• På klassen kræves en computer og en projektor, således at eleverne kan følge med, når websitet testes på klassen.
• Når eleverne skal arbejde kræves en computer med skærmoptager (Screencast-O-Matic [3]), således at eleverne kan analysere deres test efterfølgende og vise klip fra test ved en eventuel præsentation.

Oversigt - Brugervenlighedstest:

Lektion	Indhold	Opgaver
1-2	Diskussion: Fælles forståelse og kommunikation, brugervenlighedstest på klassen, Diskussion og afrunding (120 minutter)	Opgave 1 + Opgave 2 + Opgave 3
3-4	Tænke-højt-test i praksis (præsentation) (120 min)	Opgave 4
5-6	Udarbejdelse af spørgeguide, pilottest (120 min)	Opgave 4
7-8	Tænke-højt-test udføres på 4-5 testdeltagere (120 min)	Opgave 4
9-10	Behandling og præsentation af resultater (120 min)	Opgave 4

Opgaver

Opgave 1: Optaktsdiskussion

• Tidsforbrug del 1: ca. 25 minutter
• Tidsforbrug del 2: ca. 20 minutter

Til læreren:

Del 1: Hvad er det, der sker? Fælles forforståelse af emnet

Din første opgave er at forsøge at skabe en fælles forforståelse om brugervenlighed i klassen. Du stille eleverne nogle spørgsmål om brugervenlighedsrelaterede situationer fra deres hverdag - Enten som diskussionsøvelse i par eller individuel hurtigskrivning:

Diskussionsspørgsmål, som eleverne i første omgang svarer skriftligt på - alternativt taler de sammen i par)

Til eleverne:

Diskussion af begrebet brugervenlighed på world wide web

• Tænk tilbage på sidste gang du anvendte en hjemmeside og noget ved den, gjorde dig virkelig irriteret?
• Hvad gjorde dig irriteret?
• Hvad var din reaktion på din irritation?

Til læreren:

Hvis eleverne ikke kan finde frem til noget, kan du komme med følgende eksempler - Et besøg i en webshop, hvor det var umuligt at tilføje det ønskede til kurven eller mødet med et "dødt" link

Situationen, hvor man som bruger ikke kan tilføje noget kurven, vil typisk gøre brugeren så irriteret, at man finder en anden webshop at handle i eller man reagerer så voldsomt, at man tilgår Facebook og starter en "shitstorm" [4] mod virksomheden bag. Resultat: Virksomheden mister sine kunder.)

Til læreren:

Del 2: Elevernes situationer i plenum

Du beder eleverne byde ind med deres situationer og plenum diskuterer I, hvilken betydning dette har for brugerne og ikke mindst virksomhederne bag. Skriv det evt. op på tavlen eller anvend programmet Padlet [5] og bed eleverne selv skrive situationerne, så de får et godt overblik.

Endelig diskuterer I de forskellige bud. Denne del har du som lærer selv mulighed for at uddybe yderligere ved at komme med eksempler og/ eller artikler om emnet.

Til eleverne:

Dit/dine bud

• Fortæl om den/de situationer, du har skrevet ned - ELLER - Upload den/de situationer, du har skrevet ned til padlet-linket.

Opgave 2: Brugervenlighed som kommunikation (kommunikationsmodel)

• Tidsforbrug del 1: ca. 20 minutter
• Tidsforbrug del 2: ca. 10 minutter

Til læreren:

Del 1:Brugervenlighed anskues som kommunikation Du beder nu eleverne forestille sig situationen med mislykket brugervenlighed – enten deres egen eller en anden - som en kommunikationssituation. Hvis eleverne kan ad egen vej, er det fint, men du kan også hjælpe ved opridse (tegn/vis gerne på tavlen) en simpel kommunikationsmodel: Afsender – budskab – modtager – støj… Bed eleverne tænke over: Hvem er afsender, hvad er budskabet, hvem er modtager, og hvad er støj?

Netop støj-begrebet er essentielt, idet det ødelægger kommunikationen, hvilket er det samme, der sker, når der er dårlig brugervenlighed: Noget forhindrer budskabet (information/handling) i at nå modtageren eller lykkes. Det er denne støj, som vi bør forsøge at eliminere. Når vi laver brugertest kan vi efterfølgende enten selv rette fejlen eller hvis det ikke er vores egne sider, vi tester, rette henvendelse til de personer, vi tester for.

Til eleverne:

• Tag udgangspunkt i diskussionen om brugervenlighed og kom med dit bud på, hvordan man kan opfatte det som kommunikation.
• Tegn en kommunikationsmodel med afsender - budskab - modtager - støj for kommunikationssituationen.

Til læreren:

Del 2: Hvordan kan brugervenligheden optimeres? Spørg eleverne, hvorledes der kan rettes op på de situationer, de har skitseret som kommunikation. Svarene diskuteres i plenum.

Til eleverne:

• Tag udgangspunkt i den situation, du har skitseret som kommunikation og kom med dit bud på, hvad der skal til for at ændre den.

Opgave 3: Brugervenlighedstest på klassen (primært lærerstyret)

Til læreren: Som nævn er formålet med undervisningsforløbet at lære eleverne omkring den formative testmetode: Tænke-højt-test. Metoden er velanset og relativt nem at anvende samtidig med at man på en god måde får resultater, man kan bruge nærmest med det samme. Forløbet er I særdeleshed ‘hands on’, men ‘hands on’-delen kan på ingen måde stå alene. Det er væsentligt, at du som lærer diskuterer begrebet brugervenlighed med dine elever.

Principperne for udviklingen af brugertesten kan selvfølgelig anvendes på en hvilken som helst hjemmeside.

• Grafik for at anskueliggøre situationen [6]

Link til test af Sproget.dk

• Elevudgaven [7] (udgaven er uden løsningsforag)
• Lærerudgaven [8] (udgaven indeholder løsningsforslag)

• Præsentation, Tænke-højt-test i praksis, kan gives på klassen EFTER, der er kørt en brugertest [9]

• Variation: Lad evt. flere elever teste websitet på klassen (fx 3 testpersoner, som ikke overværer testsituationen før efter de har testet)

Opgave 4: Udarbejdelse af spørgeguide, pilottest og tænke-højt-test

Til læreren: NB! I det videre forløb Det er vigtigt for at tilegne sig størst mulig læring, at eleven selv analyserer sitets (et, site du udvælger!) brugervenlighed og derudfra finder fejl/problematikker/ interessant funktionalitet, der kan danne baggrund for de kommende test. Dette vil motivere elevverne meget.

Det er målet med undervisningen, at eleverne fremadrettet har viden om brugervenlighed og i særdeleshed ved, at det er vigtigt at lave undersøgelser, for at tilpasse sig målgruppens ønsker I højere grad.

Eleverne skal:

• Lave en analyse af udvalgte undersider på en hjemmeside, udvalgt af læreren, med henblik på (for dem selv i gruppen), at få overblik over, hvilke dele der kunne være interessante at anvende i den kommende brugervenlighedstest. De skal finde og argumentere for minimum fem kerneområder, som de ønsker at teste på – set i forhold til målgruppen.
• Udarbejde en spørgeguide bestående af:
  • Testscenarier, der sætter testdeltageren ind i en situation, som får testen til at virke plausibel – dvs. forsøge at gøre situationen så naturlig, som mulig.
  • Testspørgsmål, som kommer i forlængelse af hvert testscenarie, skrevet i bydeform som dikterer, hvad testdeltageren skal anvende hjemmesiden til: Fx – Find en e-mail-adresse …
  • Samt god introduktion og ordentlig afslutning: Fx - Tak for hjælpen …
• Finde testdeltagere til hhv. én pilottest (en test af testen, som ofte resulterer i, at eleverne skal tilrette testen) samt fire egentlige testseancer.
• Dokumentere testene vha. skærmoptager (Screencast-o-matic ([10]) og efterfølgende uploade videoerne til YouTube eller lignende) og eventuelle noter.
• Udfærdige en skriftlig sammenfatning af resultater med tilhørende forbedringsforslag.

Præsentation Tænke-højt-test i praksis - [11]

Afhængigt af, hvor meget man vil lægge vægt på begreberne, kan man teste elevernes viden i en Kahoot-test (mangler!). Denne kan også anvendes formativt, således at der testes gentagne gange.

SE BORT FRA NEDENSTÅENDE!

Opgave 5: Statistisk maskinoversættelse (udgangpunkt i Google Translate)

Statistisk maskinoversættelse