International handel - Modellering
Arbejdsspørgsmål
Arbejdsspørgsmålene kan findes på et separat arbejdsark som udleveres til eleverne i undervisningen. Det er en god ide ikke at henvise eleverne til hele hjemmesiden da de her kan finde kommentarer og ideer til løsning af opgaverne.
Ramme for forløbet (15 minutter)
Det antages at eleverne har læst teorier om international handel og ulighedsbegreber.
I den første del opfordres eleverne til at stille relevante faglige spørgsmål om sammenhænge mellem handel, globalisering, ulighed og velstand. Introduktionen skal spore dem ind på, hvad man kan forvente at modellen kan hjælpe med i overvejelserne.
Det kan være spørgsmål som:
- Hvorfor bliver nogle lande ved med at være fattige?
- Hvorfor handler rige lande så meget med hinanden?
- Er ulighed uundgåeligt i globaliseringen eller vil landene nærme sig hinanden i velstand over tid?
Introduktion til Netlogo (15 minutter)
Eleverne introduceres kort for Netlogo og de grundlæggende begreber. Denne del kan tilpasses efter forløbets længde. Det er vigtigt at eleverne inden lektionen har downloadet og installeret Netlogo programmet. På nuværende tidspunkt anbefaler vi ikke at bruge onlineversionen. Netlogo programmet er beskrevet med link til download her: NetLogo.
Udforskning af modellen (5 minutter)
Eleverne præsenteres kort for modellens opbygning (også gengivet på arbejdsark)
Knappen ”Setup” bruges til at initialisere modellen.
Knapperne ”Go” og ”Go” bruges til at køre modellen, hhv. én runde ad gangen og automatisk. Kør modellen én runde ad gangen 10 gange og herefter automatisk op til ca. 50 runder (ticks).
Udforskning af scenarier (25 minutter)
Scenarie 1: Handel efter faktorindkomst
Observationer: Stort set alle lande kommer med i verdenshandlen på et tidspunkt. Der er stadig store forskelle men alle kan handle på baggrund af deres forskellige faktorudrustning. Så selv små prikker vokser på et tidspunkt når forskellen mellem deres faktorudrustning og andre landes bliver stor nok.
Prøv evt. at sætte ”Productionfactor-treshold” (Grænse for produktionsfaktorforskelle ) ned til 30. Det går nu meget hurtigere med at få alle lande med i verdenshandlen da grænsen for, hvor meget forskel der skal være i produktionsfaktorer er sat ned.
Scenarie 2: Handel efter stordriftsfordele
Observationer: Landene klumper sig sammen i klynger af rige lande da de kun handler med lande i nærheden som har et BNP der er tæt på deres eget.
Prøv evt. at sætte ”trade-radius_scale” ned til 10. Det går nu noget langsommere med væksten og de rigeste lande danner mindre klynger da man handler med lande indenfor en lavere radius. Dette kan illustrere fremkomsten af handelsblokke som EU, NAFTA og Asean.
Scenarie 3: Handelsmønstre ved forskellige teorier
Eleverne kan bemærke, at de blå lande er i stand til at hæve BNP for de røde lande som ikke kommer med i handlen. De rige røde lande kan også vælge rige blå lande som handelspartnere.
Forbedringsmuligheder
I denne del tales med eleverne om, hvorvidt modellen kunne forbedres. Her har man mulighed for at inddrage elevernes undren, både i forhold til modellens opbygning og i forhold til modellens faglige relevans.
Modellens rækkevidde
Her diskuteres med eleverne hvor dækkende modellen er i forhold til teori og empiri:
Måske vil gode elever bemærke at f.eks. transportomkostninger og told mellem lande/regioner ikke er med i modellen. Det kan give anledning til en god snak om modellens rækkevidde og begrænsning.
På opdagelse i modellen
Eleverne skal her opdage, hvordan man ved hjælp af simple kommandoer kan få yderlige information om modellen mens den kører. Det kan forhåbentlig inspirere dem til selv at komme med ideer til, hvordan man løbende kan få flere oplysninger.
På opdagelse i koden
I den sidste del af forløbet skal eleverne arbejde med at finde sammenhængen mellem koden og det de kan se i modellen når den køres. Denne del kan bruges ved længere forløb men også hvis man har dygtige elever som er hurtigt færdige med opgaverne.
