International handel - Modellering

Præsentation af modellen

Modellen viser en fiktiv verden med kontinenter (gul) og hav (hvid).

Lande er repræsenteret ved enten røde eller blå cirkler. De blå lande handler baseret på teorien om forskelle i faktorudrustning og de røde handler baseret på teorien om stordriftsfordele.

Når lande handler forøges mængden af kapital som både kan være realkapital (maskiner og bygninger), finansiel kapital (midler til finansiering) og human kapital (knowhow og innovationskraft).

En forøget mængde af kapital forøger BNP og landet bliver derfor rigere.

BNP vises som landets størrelse, jo rigere et land bliver, jo større bliver cirklen.

Man kan ændre på følgende parametre:

1. Antallet af lande der handler baseret på teorien om forskelle i produktionsfaktorer
2. Antallet af lande der handler baseret på teorien om stordriftsfordele
3. Belønningen for at handle med hinanden
4. Belønningen for at have mange handelspartnere
5. Grænsen for hvor store forskelle der skal være i produktionsfaktorer for at lande vil handle med hinanden (lav værdi giver meget handel)
6. Den radius som de rige lande vil handle med hinanden i hvis de følger teorien om stordriftsfordele (lav radius giver mindre handel)

Desuden vises forskellige opsummeringer i modellen:

• En graf over samlet BNP - kan bruges til at se hvor hurtig eller langsom udviklingen i samlet velstand er for landene
• en graf over Lorenz-kurven. Denne kurve viser graden af ulighed
• En graf over udviklingen i Gini-koefficienten. Dette ulighedsmål viser, hvor meget af den samlede velstand der skal omfordeles for at opnå perfekt lighed

For at give et samlet overblik over velstand i forhold til ulighed vises som tal:

• Samlet BNP
• Gini koefficient

Der er mulighed for at slå visning af BNP til og fra på kortet. Det anbefales at slå det fra da det giver et mere overskueligt billede.

Elevarbejde med modellen

Introduktion til Netlogo

Eleverne introduceres kort for Netlogo og de grundlæggende begreber (fælles materiale)

Udforskning af modellen

Eleverne præsenteres kort for modellens opbygning. Dette sker på følgende måde:

Knappen ”Setup” bruges til at initialisere modellen.

Knapperne ”Go” og ”Go” bruges til at køre modellen, hhv. én runde ad gangen og automatisk. Kør modellen én runde ad gangen 10 gange og herefter automatisk op til ca. 50 runder (ticks).

Basisindstillinger

1. 40
2. 40
3. 2
4. 0,1
5. 60
6. 15

Scenarie 1: Handel efter faktorindkomst

Sæt sliders til:

1. 80
2. 0
3. 2
4. 0,1
5. 60
6. 15

Observationer: Stort set alle lande kommer med i verdenshandlen på et tidspunkt. Der er stadig store forskelle men alle kan handle på baggrund af deres forskellige faktorudrustning. Så selv små prikker vokser på et tidspunkt når forskellen mellem deres faktorudrustning og andre landes bliver stor nok.

Scenarie 1A: Lavere grænse for at handle

Sæt ”Productionfactor-treshold” ned til 30. Det går nu meget hurtigere med at få alle lande med i verdenshandlen da grænsen for, hvor meget forskel der skal være i produktionsfaktorer er sat ned.

Scenarie 2: Handel efter stordriftsfordele Sæt sliders til:

1. 0
2. 80
3. 2
4. 0,1
5. 60
6. 15

Observationer: Landene klumper sig sammen i klynger af rige lande da de kun handler med lande i nærheden som har et BNP der er tæt på deres eget.

Scenarie 2A: Handel med lande der ligger tættere på ens eget land

Sæt ”trade-radius_scale” ned til 10. Det går nu noget langsommere med væksten og de rigeste lande danner mindre klynger da man handler med lande indenfor en lavere radius. Dette kan illustrere fremkomsten af handelsblokke som EU, NAFTA og Asean.

Scenarie 3: Handelsmønstre ved forskellige teorier

Sæt sliders til:

1. 40
2. 40
3. 2
4. 0,1
5. 60
6. 15

Observationer: Både blå og røde lande har forskelle i BNP. Men eftersom lande handler med hinanden på tværs af farver kan der opstå interessante interaktioner mellem dem. F.eks. kan et rødt land godt blive rigt ved at handle med andre rige lande i nærheden som er blå. Så her simuleres et mere komplekst handelsmønster. Da simulationen har et kaotisk element vil det være forskelligt om det er de røde eller blå lande der vokser hurtigst. Det afhænger af deres faktorudrustning og af geografien den tilfældigt genererede verden.

Afprøvning af modellen

Efter gennemgangen arbejdes med modellen ud fra en række scenarier som de skal prøve at spille igennem. Eleverne skal undervejs opfordres til at reflektere i grupperne over deres resultater og om disse stemmer med deres forventninger.

Eksempler på scenarier kan være:

• Afprøv modellen med begge typer af lande med 50 runder for hver gennemspilning
• Find den kombination af variable som giver den største grad af lighed efter 50 runder
• Hvad sker der når gevinsten ved mange handelspartnere forøges?
• Hvad sker der hvis grænsen for forskellighed i faktorudrustning sættes ned?
• Hvad sker der hvis landende handler med hinanden i en større radius?
• Har gini-koefficientens størrelse i starten af simuleringen betydning for det langsigtede udfald?
• Har fordelingen af land og vand betydning for handlen?
• Hvad sker der når man blander forskellige typer af lande?

Herefter gå de i gang med i grupper at arbejde med deres spørgsmål fra 1. lektion. Læreren skal i denne fase være med til at hjælpe dem med at anvende modellen til at tænke over sammenhænge og finde ud af, hvad man kan og hvad man ikke kan teste.

Forbedringsmuligheder

I denne del tales med eleverne om, hvorvidt modellen kunne forbedres. Forbedringer kan være af to forskellige slags:

User interface

• Er der dele af modellen som er svære at forstå?
• Kunne man bruge andre former for rapportering?
• Kan der arbejdes med farver eller andre former visualisering for at gøre pointerne tydeligere?

Faglig korrekthed

• Giver modellen en korrekt repræsentation af teorierne om international handel?
• Er det muligt at lave simuleringer der viser uventede resultater i forhold til vores teoretiske forventninger?
• Er de forskellige variable korrekte bruges de rigtigt i forhold til teorierne?

Modellens rækkevidde

Her diskuteres med eleverne hvor dækkende modellen er i forhold til teori og empiri:

• Er der variable som ikke er med i modellen (f.eks. transportomkostninger og told mellem lande/regioner?
• Der modelleres kun to teorier - kunne andre teorier indarbejdes?
• Hvilken rolle spiller begreber som innovation og kultur?

User interface til kode

- fælles materiale her?

På opdagelse i koden

I den sidste del af forløbet skal eleverne arbejde med at finde sammenhængen mellem koden og det de kan se i modellen når den køres.

Opgaver

Find det sted i koden hvor landenes størrelse beregnes

1. forklar koden
2. prøv at ændre på beregningen
3. overvej implikationerne for modellen

Find det sted i koden hvor bnp vækst beregnes

1. forklar koden
2. prøv at ændre på beregningen
3. overvej implikationerne for modellen

Find det sted i koden hvor gevinsten ved handel beregnes. Hvordan er gevinsterne ved handel fordelt? Svarer det til vores teoretiske viden?

1. forklar koden
2. prøv at ændre på beregningen
3. overvej implikationerne for modellen