Borgerkrig

From CCT - Vidensdeling
Revision as of 21:31, 18 June 2017 by Mdm (talk | contribs) (Created page with "== Status og planer == Forløbsbeskrivelsen til denne model er under udarbejdelse. Modellen forventes aftestet på en række skoler i forbindelse med projektet om Computatio...")
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search

Status og planer

Forløbsbeskrivelsen til denne model er under udarbejdelse.

Modellen forventes aftestet på en række skoler i forbindelse med projektet om Computational thinking.

Introduktion

Modellen skal vise verdenssamfundets dilemmaerne når der opstår en borgerkrig i en stat og hvordan magtrelationerne på verdensplan også kan påvirke interventionsmulighederne.

I forhold til læreplanen for samfundsfag A fra 2017 er det faglige mål ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler” og kernestofpunktet ”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”.

Forudsætninger

Forløbet som modellen kan indgå i vil typisk være et forløb om intervention i international politik, hvor de klassiske teorier, realisme og idealisme, inddrages sammen med viden om FN og evt. også udenrigspolitiske mål og midler. Det er med andre ord en model som passer ind i et klassisk IP forløb.

Eleverne kan med fordel læse siderne 147-180 i Global politik (3. udgave) fra Columbus eller kapitel 9-11 i International PolitikNU (2. udgave) fra Systime for at få baggrundsviden om Mellemøsten og interventioner.

Brug af modellen

Modellen kan anvendes på mange forskellige måder men den mest illustrative er nok at prøve at få personer i arbejde ud fra to forskellige strategier.

Knappen ”Setup” bruges til at initialisere modellen.

Knapperne ”Go-once” og ”Go” bruges til at køre modellen, hhv. én runde ad gangen og automatisk.

Kør modellen én runde ad gangen 10 gange og herefter automatisk op til ca. 50 runder (ticks).

Det ses at arbejdsløsheden ikke ændrer sig. Det kan man angribe på to forskellige måder

Strategi 1: Den liberalistiske strategi

Denne strategi simulerer en liberalistisk tilgang til jobskabelsen. Det antages at det afgørende er at skabe økonomiske incitamenter til at at gå fra arbejdsløshed til arbejde.

Sæt sliders til:

  1. Skill-needed: 1 (Eftersom lønnen sænkes er der plads til personer med lavere kompetencer)
  2. Taxrate: 0.4 (Skatten sænkes for at øge tilskyndelsen til at arbejde - forskellen mellem dagpenge og lønarbejde øges)
  3. Top-tax: Off (topskatten fjernes, dels for at øge tilskyndelsen til at arbejde og dels for at øge jobskabelsen)
  4. Base-wage: 10000 (mindstelønnen sænkes for at give plads til personer med lavere kompetencer)

Lad eleverne overveje, hvorfor der ikke kommer flere i arbejde. Lad dem herefter (når de har overvejet det) sænke kompensationsgraden så personerne flytter sig.

Lad dem overveje hvordan det påvirker uligheden.

Strategi 2: Den socialdemokratiske strategi

Denne strategi simulerer en socialdemokratisk tilgang til jobskabelsen. Det antages at det afgørende er at uddanne befolkningen samt at bevare/forøge ligheden i samfundet

Sæt sliders til:

  1. Education: On (Personer udenfor arbejdsmarkedet vil nu også hver runde have en chance for at forøge deres kompetencer)
  2. Compensationrate: 0.8 (Dagpengeniveauet sættes lidt op for at bevare sikkerheden i flexicurity modellen)

Lad eleverne overveje hvordan det påvirker jobskabelsen og uligheden i forhold til den liberalistiske strategi.