Økonomisk kredsløb - Arbejdsark

From CCT - Vidensdeling
Revision as of 22:06, 18 June 2017 by Mdm (talk | contribs)
Jump to navigation Jump to search

Handout til elever – det økonomiske kredsløb i NetLogo

I denne lektion skal vi arbejde med økonomiske modeller og det økonomiske kredsløb med udgangspunkt i modellen for det økonomiske kredsløb i NetLogo

Formålene med denne øvelse er:

  • at du bliver i stand til at reflektere over økonomiske modeller muligheder og begrænsninger
  • at du kan forklare de forskellige dele af det økonomiske kredsløb og de økonomiske sammenhænge mellem det offentlige (staten), husholdninger og virksomheder
  • at du kan redegøre for ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt forklare effekterne i det økonomiske kredsløb

Opgaver, der skal løses to og to.

Scenarie 1: Handel efter faktorindkomst

I skal arbejde to og to om én computer og I skal løbende skrive ned. Installation af programmet NetLogo Først skal I hente NetLogo på denne hjemmeside: https://ccl.northwestern.edu/netlogo/6.0.1/ Dernæst skal I hente data for modellen for det økonomiske kredsløb, der ligger som fil på FirstClass. For at aktivere modellen skal I først trykke set-up og dernæst go. Du kan finde hjælp til installationen i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=FQVVbaqGEsE&feature=youtu.be&hd=1