Use Case

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

Introduktion

I dette kapitel arbejdes med Use Case - en metode til at undersøge hvilke funktioner et system skal have. Formålet med kapitlet er at give eleverne en introduktion til emnet. Intentionen er at gøre eleverne bevidste om, at der er flere metoder til opbydning af domænekendskab og til informationsindsamling og produkt specifikation.

Emnet vil typisk blive introduceret i Informatik C, men er desuden relevant for Informatik B.

Forudsætninger

  • Der kræves ingen elevforudsætninger for at begynde med emnet.

Materiale

En use case kaldes også for et brugstilfælde og det bruges til at beskrive hvilke funktioner et system skal have, hvad der skal være til stede for at funktionen kan fungere og hvilke brugere der anvender funktionerne.

Dette er et eksempel på et use case diagram der viser de helt grundlæggende funktioner, services og brugere der skal være til stede i en online webshop.:

Andeersokt2016b.png

Der er 2 forskellige brugere af systemet, den registrerede og ikke-registrerede, og mens de begge kan se et produkt, er det kun den registrerede bruger der kan købe det. Selve købs use casen indeholder både vis produkt og check ud use cases, da det er funktioner der er nødvendige for at kunne købe et produkt. På højre side af diagrammet er der en service der godkender de data som brugeren indtaster i systemet i forbindelse med udcheckning og registrering, så der ikke sker fejl. Til sidst er det enten paypal eller kreditkort service der tager sig af at validere betalingen i check ud use casen.

Når man har overblikket over hovedfunktionerne i systemet kan man begynde at udspecificere dem, så man får beskrevet hvad der skal være til stede for at use casen kan fungere (include) og hvilke andre der bruger (extends) use casen. For use casen se produkt kunne det se således ud:

Andeersokt2016c.png

På denne måde kan man bygge sit system op så programmøren ved hvilke funktioner der skal programmeres, hvordan sammenhængen er mellem dem og hvilke brugere der skal kunne bruge funktionerne.

Refleksioner og tips til underviseren

Det kan være en fordel at arbejde med use cases som det næste trin efter man f.eks. har lavet et rigt billede, da det kan være svært at gennemskue, hvilke use cases der skal være i et system udelukkende på baggrund af en tekstbeskrivelse af en proces eller et problemfelt.

Sammen med et rigt billede er use case diagrammet de diagrammer der udgør grundlaget for foranalysen i en systemudviklingsmodel.

Det kan være en fordel at gemme dette kapitel indtil det er relevant for eleverne. Fx umiddelbart efter et bruger interview eller inden eleverne påbegynder et nyt projektforløb.

Hvordan måles målopfyldelsen? Det er muligt at evaluere elevernes forståelse, ved at lade dem en Use Case beskrivelse i forbindelse med et projekt. Beskrivelsen kan eventuelt som afleveres som hjemmeopgave.


Eksamensspørgsmål kan indeholde en pasus som:

  • "Beskriv den anvendte udviklingsproces, herunder: opbygning af Use Case diagram"
  • '"På baggrund af problembeskrivelsen udarbejdes og beskrives et rigt billede og et udse case diagram"