Opbygning af domænekendskab

Introduktion

I dette kapitel arbejdes der med emnet domænekendskab.

Formålet er at anvise metoder til at undersøge den kontekst et nyt produkt skal indgå i. Intensionen med kapitlet er at beskrivelsen vil give eleverne en forståelse for, at udviklingen af et godt produkt forudsætter et godt domænekendskab.

Domæne-kendskab indgår i mange af de faglige mål - på et overordnet niveau. Domæne-kendskab er en forudsætning for:

• at anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter
• udvikling af it-produkter
• at kunne realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt
• innovative udviklingsprocesser og for at kunne skitsere idéer til innovative it-produkter.

Emnet vil typisk blive introduceret i Informatik C, men er desuden relevant for Informatik B.

Domænekendskab er primært relevant for udviklingsprocessens første del. Domænekendskab er oplagt baggrunden for brugerdreven innovation.

Der er opgaver til emnet (sammen med de omliggende kapitler) i afsnittet "Arbejdsopgaver, domænekendskab" (klik på "grundbog" til venstre og "Arbejdsopgever, domænekendskab" kan ses i vinduet til højre under "domænekendskab"):

Forudsætninger

• Det er en fordel at have gennemgået kapitlet om "Et problem, et dilemma, et behov (behovskonflikt, problemløsning)" inden man tager hul på dette kapitel.

Materiale

Domænekendskab er vigtig - et eksempel

Preben kan ikke svømme. Det vil være svært for Preben at skrive en vejledning i at svømme.

Preben mangler viden om at opholde sig på dybt vand; hvor hurtig synker man, hvad sker der hvis man har tøj på i vandet, hvor hårdt skal man sparke bagud når man svømmer osv. Han mangler domænekendskab.

Preben kan øge hans domænekendskab ved fx at interviewe folk der kan svømme, ved at læse om svømning og ved at se videoer af folk der svømmer.

Dorotina kan svømme. Dototinas forståelse af genstandsområdet "svømning" er bedre end Prebens. Hvis Dorotina skulle skrive en vejledning i at svømme, vil hendes domænekendskab gøre at hendes vejledning sandsynligvis bliver bedre end Prebens.

Det første der sker i udviklingsprojekter i informatik, er at programmøren opbygger domænekendskab. Man kan ikke lave et succesfuldt produkt eller en ny app der bliver god, uden domænekendskab.

Opbygning af domænekendskab

I SRP, SRO og SSO sammenhæng opstilles en problemformulering der fokuserer på nøgleproblemet. Nøgleproblemet sættes i kontekst ved at beskrive tre/fire problemstillinger der belyser nøgleproblemet.

I informatik opbygges domænekendskab inden forskellige krav til et nyt produktet kendes. I større projekter fastholdes kravene i en kravspecifikation.

Som gymnasieelev har man stor domænekendskab i "det at være gymnasieelev" og vil umiddelbart kunne gennemskue de problemer og muligheder der er i domænet "en gymnasieelevs hverdag". Skal der laves en ny overbliks-app til gymnasieelever, vil det være forholdsvis enkelt at belyse og beskrive de krav, der skal opstilles. Det vil være svært for en 50-årig ejendomsmægler at opstille de samme krav. Ejendomsmægleren har ingen domænekendskab.

Omvendt, hvis vi skal udvikle en app til en ejendomsmægler, der kan hjælpe med at planlægge han/hendes hverdag, er vi helt på bar bund. Der opstår straks 1000 spørgsmål.

- Hvad laver en ejendomsmæler ud over at sælge huse?

- Hvordan sælger man huse?

- Snakker man meget i telefon eller skrivers der mest e-mail - skypes der mest?

- Brugers der PC, laptop, tablet eller smartphone?

- osv

Før vi kan programmere en god app til en ejendomsmægler, skal vi vide mere om ejendomsmægleren og de ting han/hun går og laver. Vi skal have svar på de 1000 spørgsmål. Det bedste er at tage ud og snakke med ham/hende, så de kan fortælle om de ting der driller i hverdagen.

Forholdet til den viden vi har

Det tager tid at opbygge et godt domænekendskab. En af farerne ved domænekendskab er vores forhold til den viden vi har. Det er forskel på hvad vi tror og på hvad vi ved.

Pas på. Fordi ofte tror vi, at vi ved meget om en sag, uden at vi reelt gør det. Og vores fordomme kan forstyrrer billedet.

Det er fx kun en jæger der ved hvad der foregår i hans hverdag. Hvad der optager ham/hende og hvad der er af problemer. Mange fordomme om jægere handler om våben og dræbe - og vi ved at jægere har våben og skyder dyr i naturen.

Hvis vi skal lave et reklamespil for jægerforbundet til deres nye hjemmeside, kunne man fristes til at lave skydespil med sniper-rifler og hjorte.

Men det viser sig at der foregår mange andre ting i en jægers domæne. Det være sig forholdet til naturen, datoer for jagtsæson, ulve-diskussioner, hvilket klokkeslet står solen op, diskussion om landbrug kontra vildtpleje, knivlov osv.

Hvis vi umiddelbart går i gang med at løse et problem inden vi forstår domænet (hvis vi udvikler et reklamespil på baggrund af den viden vi tror vi har - og på baggrund vores fordomme), bliver det sandsynligvis ikke godt produkt som brugeren tager til sig. Et skydespil vil nok ikke falde i jægerforbundsts smag, fordi det kun rammer en lille delmængde af deres aktiviteter (og så vil et skydespil puste til negative fordommene om dem).

Metoder til opbygning af domænekendskab.

Der er mange metoder til at opbygge viden om et domæne. Det tager tid at opbygge domænekendskab. I informatik arbejdes der med internetsøgninger, litteratur, video og brugerinterview.

Ved at lave en Google-søgning kan der gives et hurtigt overblik. En søgning kan opsætte rammerne for den videre informationssøgning. Pas på du ikke kommer til at bruge fordomme i din søgning. Google svarer på det der spørges om. I tilfældet med jægerforbundet vil en søgning på "skydespil jagt" give almindelige internet skydespil med en jægervinkel.

Her skal indsættes et billede med teksten: Jægere er vilde med naturen og bruger mindre tid foran computeren end gennemsnittet - så en almindelig internetsøgning vil give links og spil som rammer almindelige brugere (ikke jægere).

Ændres søgningen til "jagtforbundet træning" eller "jagtforbund øvelse", kommer der langt flere jægerrelevante links (formodentlig kedelige links, hvis man ikke er jæger).

Brugerinterview kan foretages ved at invitere en bruger som kommer og fortæller projektgruppen om sine erfaringer. En anden mulighed er at lave et telefoninterview. Fordelen ved et brugerinterview er at der kan opbygges forståelse.

En alternativ metode er at lave et spørgeskema der gives til en række brugere. En fordel ved spørgeskema er at en informationsindsamling/undersøgelse kan ramme flere brugere, men ulempen er, at nuancer forsvinder.

Besøg i domænet. Det er altid godt at komme ud og snakke med brugerne på deres hjemmebane - i deres domæne. Det giver brugeren mulighed (fysisk) for at vise eksempler på problemstillinger. Et eksempel kendes fra klimadebatten hvor alle ved, at der smelter meget indlandsis fra Grønland. For nogle år siden inviterede den danske regering en række statsoverhoveder til Grønland, så de ved selvsyn kunne se det. Derved fik statsoverhovederne et lidt bedre domænekendskab og kunne bedre forholde sit til problemets størrelse.

Litteratur. Det kan give god forståelse for et domæne, at læse en bog eller artikler om emnet.

Video-kigging. Googlesøgningen vil ofte give et antal videoer som kan give en god forståelse for domænet. Det kan tage tid at finde en omtale af en specifik problemstilling, så ordentlig videokigning kræver tålmodighed .

Konkurrent analyse. Skal der udvikles en hjemmeside til en web-shop, giver det god mening at undersøge virksomhedens konkurrenter for at se hvorledes deres web-shop fungerer. Det samme gør sig gældende, hvis vi bliver bedt om at udvikle en "find mit barn app" til fx Tivoli. I det tilfælde ville der være fornuftigt at kigge på hvad man gør i Liseberg eller i Legoland - og om der er andre produkter på markedet der kan bruges til at løse problemet.

Måske kan man købe et allerede udviklet produkt - en løsning der ofte vil være billigere for kunden end et egenudviklet produkt.

En web-butik anvender normalt ikke et egenudviklet betalingsmodul, men implementerer et allerede eksisterende produkt i sin web-shop.

Hver metode har sine fordele og ulemper og det er projektet eller produktet der vil diktere de metoder der passer bedst i den givne situation.

Refleksioner og tips til underviseren

Didaktiske pointer/tips

Dette emne er fleksibelt i forhold til hvor grundigt det gennemgås. I et presset forløb kan kapitlet gennemgås på 30 minutter (hvis eleverne har læst det som lektie inden). Emnet åbner op for at man kan bruge et modul eller to og dykke ned i de forskellige metoder. Det fungerer bedst hvis eleverne har en konkret opgave at arbejde med. Lad eleverne undersøge et ukendt domæne - brug fx. den svenske cykelklub "Cykelklubben Avanti" som cykler imod nazisme. Klubbens hjemmeside er her: [1] og deres facebooksiden er her: [2]

Der udarbejdeten række opgaver til dette kapitel. Det kan være en fordel at lade eleverne lave opgaverne undervejs (det kan laves som pararbejde). Det gør at præsentationen bliver brudt (variation i undervisningen).

I forhold til eksamensspørgsmål, er emnet med i den overordnede beskrivelse af Domænekendskab