Kravspecifikation (dokument)

From CCT - Vidensdeling
Revision as of 18:09, 13 June 2017 by Mr.mathiasen (talk | contribs)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search

Introduktion

En kravspecifikation er et dokument der fastholder et produkts nøgleparametre. Formålet med dette kapitel er at give en kort introduktion til en kravspecifikation Intensionen er at afmystificerer dokumentation ved at give nogle praktiske tips. En Kravspecifikation hører typisk hjemme i den første del af udviklingsprocessen (men skal løbene opdateres) Faglige mål dette emne berører:

  • anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter
  • realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt
  • realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt

Kravspecifikationen vil typisk blive introduceret i Informatik C (orienterende), og vil være en fast del af større projekter i Informatik B.

Forudsætninger

  • Det er en fordel (men ikke et krav) at have gennemført følgende grundbogs-emner inden kapitlet: "Et problem, et dilemma..." og "Målgruppe" og "Brainstorm"

Materiale

En kravspecifikation er et dokument der fastholder et produkts nøgleparametre. En kravspecifikation er et Worddokument som beskriver de ting en app skal kunne. Der findes kravspecifikationer på flere hundrede sider - i informatik i gymnasiet er en halv A4 side ofte nok.

I eksemplet med en app til Postmand Per (i brinstorm-forløbet) ser kravspecifikationen således ud:

Kenmathiasenokt2016.png

Et krav skal være entydig og målbart.

Der er mange måder at opskrive kravene og strukturere et krav-specifikations-dokument på. Fordelen ved at lave en kravspecifikation er, at alle projektdeltagere bliver enige om, hvilket produkt der skal udvikles og hvordan det skal virke. Samtidig har man et dokument der kan vise opgavestilleren (kunden) hvad det er projektgruppen vil udvikle til ham/hende.

Foruden at være et godt oversigtsdokument for projektgruppen, anvendes kravspecifikationen i industrien som en slags afleveringsdokument. Populær sagt, så betaler kunden for at få leveret det der står i kravspecifikationen. Omvendt har projektgruppen leveret produktet og skal derfor have sine penge når produktet/appen har bestået testspecifikationen.

Refleksioner og tips til underviseren

  • Det kan være en fordel at gemme dette kapitel indtil det er relevant for eleverne. Fx umiddelbart efter en brainstorm session (når eleverne har en klar holdning til hvilket produkt de vil udvikle).
  • Når emnet "Kravspecifikation" gennemgås, kan det gøres med udgangspunkt i et pseudo-produkt (fx Postmand Per eksemplet) og komme med et par eksempler på, hvordan et krav skal formuleres. Derved gøres emnet mere konkret for eleverne. En god test på om et krav er ordentlig formuleret, er, om kravet er målbart.
  • Der er god mulighed for at evaluere elevernes forståelse af emnet, ved at lade dem udarbejde en kravspecifikation i forbindelse med et projekt. Kravspecifikationen (med tilhørende testspecifikation) kan normalt være på én A4 side.
  • Kravspecifikation kan indgå som et delelement af et eksamensspørgsmål. Her er et eksempel:
    • Dokumentationen skal indeholde elementer af:
      • Kravspecifikation.
      • Beskrivelse af App'ens virkemåde (set med en brugers øjne).
      • App'ens opbygning - beskrivelse af hovedfunktionerne (set med en programmørs øjne).
      • Testspecifikation.
  • Det er et stort emne, så det er vigtigt at holde fast i de overordnede linjer for en kravspecifikation. Det er godt at lade eleverne arbejde 20 minutter med at udarbejde (formulere) tre specifikke (og testbare) krav til et produkt.