Brainstorming

From CCT - Vidensdeling
Revision as of 12:58, 21 June 2017 by Mr.mathiasen (talk | contribs)
Jump to navigation Jump to search

SKAL SLETTES (KM 21/6-2017)

Udviklingslog (Status & Planer)

01 KM 30/9-2016 Første udkast (baseret på forløbsbeskrivelsessabelonen). Færdig - klar til review

Færdig efter review og korrektioner - medio oktober?

Introduktion

Brainstorm er en metode til idégenerering. Brainstorm gennemføres som pararbejde eller i grupper. Der er mange variationer af brainstorming.

Formålet med dette kapitel er at beskrive en metode til en brainstormsession. Intensionen er at beskrivelsen skal kunne anvendes som opskrift (rettesnor) til en brainstorm session.

  • Brainstormmetoden anvendes til at udvikle og fastholde ideer og teknikken anvendes mange steder i udviklingsprocessen i informatik. Der være sig både når der udvikles nye produkter eller når eksisterende produkter/systemer udvides.
  • Brainstorm er en af grundelementerne i innovationsforløb.
  • Brainstorm går fint i spænd med mange af de faglige mål, idet der ofte foretages et idégenererings-forløb inden produkterne/systemerne udvikles. Faglige mål:
    • anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter
    • anvende programmeringsteknologier til udvikling af it-produkter
    • realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt
    • realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt
    • innovative udviklingsprocesser og skitsere idéer til innovative it-produkter.

Brainstorm som metode vil typisk blive introduceret i Informatik C, men er desuden relevant for Informatik B. Brainstorm er således en metode der løbende anvendes i faget.

Forudsætninger

Alle kan deltage i en brainstorm session - uden forudsætninger. Inden man går i gang er det vigtigt at gruppen er enige om reglerne. Og det er vigtigt at alle er bevidst om, at man nu går i gang med en idégenerering.

Materiale

Idégenerering med brainstormteknik

Der er forskellige metoder til idégenerering - fx throwaway prototyping, rig billede eller brainstorming som vi skal arbejde med. Metoderne er kendetegnet ved at der kastes en masse idéer op i luften, hvorefter man med en systematisk tilgang, fastholder og udvikler de bedste.

I dette kapitel præsenteres brainstorm session. En brainstorm kan gennemføres mere eller mindre struktureret. I det efterfølgende vil vi kigge på en metode der begynder med individuel brainstorm efterfulgt at plenum præsentation - en session der gentages to-tre gange.


Kontekst

En brainstormsession er en praktisk aktivitet (hands on). For at forklare hvordan en brainstormsession gennemføres, tages der udgangspunkt i et lille projekt. Vi skal udvikle et produkt til Postmand Per.

I brainstormeksemplet skal der udvikles et produkt til Postmand Per, så han ikke savner katten Emil alt for meget.


Per har tit katten Emil med på hans postrunde. Når Emil ikke er med, savner Per katten. Vores opgave er at udvikle et produkt til Postmand Per, så han kan se et billede af Emil.


En brainstorm session

En brainstorm session foregår ved at alle deltagere har en 3M post-it blok som de skriver forskellige idéer ned på - én idé pr. note.

Kenmathiasenokt2016c.png

Idéer skitseres eller skrives ned (foto KM)

Der begyndes med en individuel brainstorm. Hver deltager tegner eller skriver idéer til et produkt der løser et af brugerens dilemmaer. Produktet kan være en app, en hjemmeside eller noget helt tredje. Man må ikke snakke sammen. Den individuelle brainstorm foregår i fem minutter, hvilket føles som lang tid - smartphone og PC er forbudt imens man arbejder. Tankerne skal have frit løb og i denne første runde ses der bort fra alle begrænsninger.

I Postmand Per eksemplet kan vi derfor sagtens forestille os, at Emil kan Skype med Postmand Per, hvis Per får hjemve. Det er ikke teknisk muligt (en kat kan ikke bruge en PC), men det ser vi bort fra i denne del at konceptudviklingsfasen.

Når tiden er gået præsenterer hver enkelt deltager sine tre bedste idéer for gruppen. Hver idé forklares kort og klistres på tavlen. Det er vigtigt at ingen kritiserer den idé der fremlægges. Minder idéen om nogle af de andre idéer der er gennemgået, klistres den på tavlen i nærheden af dem den minder lidt om.

Kenmathiasenokt2016d.png

Ideerne grupperes løbende - hver gruppe kan navngives(foto KM)

Formålet med at præsentere ideerne for gruppen er, at trigge nye idéer på baggrund af de eksisterende forslag. For at hjælpe i den efterfølgende diskussion kan man eventuelt navngive de enkelte grupper.


Anden runde af Brainstorm session

Nu er der et antal idéer på tavlen - grupperet.

I projektgruppen diskuteres produktmulighederne i de forskellige idé-grupper. Der udvælges en gruppe som alle deltagere skal arbejde videre med.

Nu gennemfører hver projektdeltager endnu en runde individuel brainstorm. Denne gang i tre minutter.

Efterfølgende præsenteres sedlerne på en ny tavle og idéerne grupperes.

Ofte opstår der i projektgruppen præference for en enkelt gruppe af idéer. Man kan fornemme at der er et eller andet spændende/smart ved idéerne i gruppen. Nogle gange gennemføres yderligere en brainstorm-session indenfor denne gruppe - andre gange har man en klar fornemmelse for et produkt der kan udvikles - og så er man klar til at næste fase i produktudviklingen.

Brainstom-seancen afsluttes når der er konsensus i projektgruppen om en skitse til et produkt. I Postmand Per projekt-eksemplet kan man forestille sig at der er konsensus (enighed) om, at der skal laves "noget med et billede af Emil på Pers smartphone".

Refleksioner og tips til underviseren

Didaktiske pointer/tips

  • I en undervisningssituation hvor eleverne brainstormer, skal man give sig god tid og "go with the flow". Indtil eleverne er fortrolige med metoden, er det processen er der vigtig - ikke produktet.
  • Hvis der er kommet en god gruppedynamik op at køre, er det vigtigere at lade eleverne "køre der ud af" end at følge modellen for brainstormforløbet - der går alligevel nogle dage inden vi kan komme i gang med at udvikle produktet og så kan man som underviser begynde den næste lektion med at samle de gode idéer op fra sidst.
  • Det er svært at måle om eleverne har lært teknikken. Det er et praktisk emne og det er først til eksamen eleverne får tid til at reflektere over metoden - så husk at udlever materiale til eleverne, og opfordre dem til at tage billeder af processen undervejs - til deres portfolie-mappe.

Eksamensspørgsmål: overvejelser & eksempler

  • Et eksamensspørgsmål kan fint indeholde en pasus som:
    • Din præsentation skal indeholde ...idéudvikling med brainstorm-metoden.
    • ..forklar hvorledes projektgruppen anvendte brainstorm-metoden til idéudvikling.