Arbejde, skat og velfærd

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search
Simulering af Arbejde, skat og velfærd i NetLogo

Status og planer

Forløbsbeskrivelsen til denne model er under udarbejdelse.

Modellen forventes aftestet på en række skoler i forbindelse med projektet om Computational thinking.

Introduktion

Modellen simulerer de forskellige teorier og variable der indgår når personer frivilligt eller ufrivilligt bevæger sig mellem arbejde og arbejdsløshed.

De variable der indgår er:

Kompetencer

Det antages at den grundlæggende forudsætning for at komme ind på arbejdsmarkedet er at en person besidder de rette kompetencer. I modellen er det derfor ikke muligt at arbejde hvis kompetencerne ikke matcher de krævede (variablen skill skal være større end eller lig med skill-needed).

Skattetryk

Skattetrykket (taxrate) har indflydelse på personernes arbejdsbeslutning. Det er desuden med til at bestemme, hvor stor ulighed der er i samfundet.

Topskat

Topskatten (top-tax) har også indflydelse på personernes arbejdsbeslutning og er med til at bestemme, hvor stor ulighed der er i samfundet. Det antages desuden i modellen at en lavere topskat vil føre til skabelse af flere arbejdspladser. Denne antagelse kan naturligvis diskuteres.

Kompensationsgrad

Kompensationsgraden (compensationrate) angiver dagpengeniveauet i forhold til lønnen. Angivelsen er i procent af mindstelønnen (base-wage).

Mindsteløn

Mindstelønnen (base-wage) angiver niveauet for mindstelønnen pr. måned. Udover mindstelønnen får personerne i modellen et tillæg baseret på deres kompetencer. Størrelsen af dette tillæg er angivet ved variablen skill-reward.

Kompetenceløn

Kompetencelønnen (skill-reward) angiver hvor meget ekstra personerne får oveni deres mindsteløn for hvert trin i kompetencer. Det er en avanceret indstilling som ikke bør tages med i de første afprøvninger med elever.

Ønsket belønning for arbejde

Ønsket belønning for arbejde (reward) angiver den tærskel som personerne har for at indtræde på arbejdsmarkedet. Altså hvor meget ekstra de skal tjene pr. måned for at søge job. Det er en avanceret indstilling som ikke bør tages med i de første afprøvninger med elever.

Udover de forskellige variable er der en forskellige output der viser fordeling og effekter.

Fordeling

Fordelingen af kompetencer mellem personer i arbejde og udenfor arbejdsmarkedet er vist ved to histogrammer.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Tilknytning til arbejdsmarkedet er vist på flere måder.

  • Dels ved en visuel illustration af personer der flytter sig fra det sorte felt (arbejdsløshed) til det hvide felt (arbejde). Personernes farvekodning angiver deres kompetenceniveau (fra svag til stærk rød farve ved stigende kompetencer). Jobskabere er angivet med blå farve.
  • Dels ved en graf hvor antallet er vist ved med forskellige farver
  • Dels ved en udregning af arbejdsløsheden i %

Tilgængelige jobs

Tilgængelige jobs (Available jobs) angiver hvor mange jobs der er ledige. Dette tal forøges med nye jobskabere.

Ulighed

Uligheden udregnes løbende ved visning af et Lorenzdiagram og ved visning og udregning af Ginikoefficienten.

Modellens antagelser

I modellen ligger en række antagelser:

  • hver runde har personer på arbejdsmarkedet en lille chance for at forøge deres kompetencer
  • når ledigheden kommer ned på niveauet for den strukturelle ledighed (i modellen sat til 5%) kan den ikke komme længere ned.

Brug af modellen

Modellen kan anvendes på mange forskellige måder men den mest illustrative er nok at prøve at få personer i arbejde ud fra to forskellige strategier.

Knappen ”Setup” bruges til at initialisere modellen.

Knapperne ”Go-once” og ”Go” bruges til at køre modellen, hhv. én runde ad gangen og automatisk.

Kør modellen én runde ad gangen 10 gange og herefter automatisk op til ca. 50 runder (ticks).

Det ses at arbejdsløsheden ikke ændrer sig. Det kan man angribe på to forskellige måder

Strategi 1: Den liberalistiske strategi

Denne strategi simulerer en liberalistisk tilgang til jobskabelsen. Det antages at det afgørende er at skabe økonomiske incitamenter til at at gå fra arbejdsløshed til arbejde.

Sæt sliders til:

  1. Skill-needed: 1 (Eftersom lønnen sænkes er der plads til personer med lavere kompetencer)
  2. Taxrate: 0.4 (Skatten sænkes for at øge tilskyndelsen til at arbejde - forskellen mellem dagpenge og lønarbejde øges)
  3. Top-tax: Off (topskatten fjernes, dels for at øge tilskyndelsen til at arbejde og dels for at øge jobskabelsen)
  4. Base-wage: 10000 (mindstelønnen sænkes for at give plads til personer med lavere kompetencer)

Lad eleverne overveje, hvorfor der ikke kommer flere i arbejde. Lad dem herefter (når de har overvejet det) sænke kompensationsgraden så personerne flytter sig.

Lad dem overveje hvordan det påvirker uligheden.

Strategi 2: Den socialdemokratiske strategi

Denne strategi simulerer en socialdemokratisk tilgang til jobskabelsen. Det antages at det afgørende er at uddanne befolkningen samt at bevare/forøge ligheden i samfundet

Sæt sliders til:

  1. Education: On (Personer udenfor arbejdsmarkedet vil nu også hver runde have en chance for at forøge deres kompetencer)
  2. Compensationrate: 0.8 (Dagpengeniveauet sættes lidt op for at bevare sikkerheden i flexicurity modellen)

Lad eleverne overveje hvordan det påvirker jobskabelsen og uligheden i forhold til den liberalistiske strategi.