App-Inventor

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

App-Inventor er et blokprogrammeringsværktøj der afvikles i browseren (link til appinventor.mit.edu)

Blokprogrammering med App-Inventor anvendes fx i pixi-forløbet Kvægbruget Karoline & Co

App-Inventor har en lav indgangstærskel, hvilket gør det nemt at anvende for førstegangs-programmørere. App-Inventor er udviklet af Google og vedligeholdes i dag af MIT der også står for Scratch. App-Inventor bruges til programmering af Android tablets og smartphone (dvs. Samsung, HTC, OnePlus, Nexus og lignende - men ikke iPhone).

App-Inventor er god som introduktion til små programmer, hvor eleverne kan udforske brugerinterface og smartphonens forskellige sensorer. Det egner sig godt til at afprøve principperne i betingede valg (IF-THEN-ELSE) og løkker (WHILE-DO) og i brugen af variable. For de let øvede kan der laves sideskift og databaser.

Programmerne afvikles direkte på elevernes smartphone eller i en emulator (emulatoren er dog langsom og kan ikke anbefales).

330 Skærmbillede 2015-05-22 08.38.15.png

Billedet viser et udsnit af Designeren, hvor brugerinterfacet opbygges

App-Inventor er god til mindre programmer så som (prioriteret efter sværhedsgrad):

  • Shake Me - ryst smartphonen og så den siger "Stop Shaking Me"
  • Miav - tryk på en knap, så siger smartphonen Miav. Lav knappen om til et billede af en kat.
  • Lommeregner - indtast to tal. Tryk på knappen og appen udregner resultatet
  • SMS - når der modtages en SMS fra et specifikt nummer, returnerer vores program en SMS (eller videresender den første SMS)
  • Mole Mash - lille spil hvor der dukker mulvarper op. Man får point hvis man kan nå at "røre den" inden den forsvinder.
  • Vejrudsigt - programmet henter en lokal vejrudsigt fra en hjemmeside. Den er baseret på GPS data vi henter fra smartphonens GPS.
  • Flappy Bird - spil med point og highscoreliste


340 Skærmbillede 2015-05-22 08.43.34.png

Billedet viser et udsnit at Block-Editoren, hvor programmet bygges af blokke


I Block-Editoren bygges klodser sammen til små programstumper. I eksemplet herunder, lægges to tal sammen når der trykkes på knap 1. Det fungerer fint og er robust i forhold til syntakstfejl. Læg fx mærke til at tallene i eksemplet lægges sammen (men det er reelt tekst-strenge, ikke tal)

350 Skærmbillede 2015-05-22 08.47.25.png

Billedet viser et eksempel på et lille program

App-Inventor kræver et google-login for at fungere. Den smartphone der up-loades til, skal være på samme net som den PC der anvendes til at programmer med.