Rolle-autonom-bil

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

Rollespil om fremtidens autonome biler (Ken). Forløbet kan gennemføres på 2 x 45 minutter.

Status & Planer

Forløbet er færdigudviklet. Et "gammelt" vel afprøvet forløb.

14/11-2016 KM Opdateret til skabelonen.

Introduktion

Formålet med forløbet er, at gøre eleverne opmærksomme på den række af problematikker der kan opstå i forbindelse med at indføre robotter (selvkørende biler) i forhold til det omkringliggende samfund. Eleverne elsker rollespil, så ved at anvende det format, er eleverne selv med til at forstærke dilemmaer og trække potentielle interessekonflikter skarpt op.

Intensionen med forløbet er at holdningsafklare - at styrke elevernes bevidsthed omkring problematikker i forbindelse med indførelse af ny teknologi

Forløbet kan anvendes på både C og B niveau. I forhold til lærerplanen arbejdes der direkte med It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet.

Det er tale om et Rollespil om fremtidens autonome biler. Eleverne opdeles i fem grupper som repræsenterer hver deres part i en retssag. I retssagen undersøges det, hvem der er den ansvarlige for et futuristisk færdselsuheld der involverer en autonom bil. Forløbet begynder med en 20 minutters introduktion til emnet.

Materialet er samlet i et Worddokument som læreren direkte kan undervise ud fra (de sidste fem sider skal printes og udleveres til eleverne, gruppevis).

Forudsætninger

Ingen elevforudsætninger.

Det kræves ingen artefakter. Det er en fordel at printe de enkelte rollebeskrivelser til grupperne (de enkelte roller må ikke se de andre rollers rollebeskrivelse)

Aktiviteter & Materialer

Resumé Rollespillets hændelsesforløb. En kvinde bliver kørt ned af en autonom bil - hun overlever. Brugeren (bilens ejer) mener ikke det er hans skyld, fordi kvinden en mørk aften gik ud foran en bus (uden refleks). Nu begynder "the blame game" mellem de forskellige parter i sagen; brugeren, mekanikeren, producenten, kvinden og en dommer.



Introduktion - Rollespil om autonome biler (2 minutter) Her er et rollespil om fremtidens autonome biler. En autonom bil er en 100 % selvkørende bil (modsat en førerløs bil, der er en almindelig bil som kan styre og bremse under supervision af en fører). En kvinde bliver kørt ned af en autonom bil - hun overlever. Brugeren (bilens ejer) mener ikke det er hans skyld, fordi kvinden en mørk aften gik ud foran en bus (uden refleks). Nu begynder "the blame game" mellem forskellige parter i sagen; brugeren, mekanikeren, producenten, kvinden og en dommer.

Efter kontekstbeskrivelsen deles klassen deles ind i grupper på 3-6 elever og hver gruppe får en af de nævnte roller, hvorefter en retssag kan gå i gang.








Her er hele forløbet. Det er et dokument med rollebeskrivelser og en indledende kontekstopgave: https://www.dropbox.com/s/axiho0ui0deev7n/Rollespil%20Autonom%20bil%20-%20ken%20mathiasen%2001.pdf?dl=0

Refleksioner over designet af forløbet ("undervisningsnoter")

Som underviser skal man hjælpe med den overordnede tidsstyring og sørge for at der ikke er grupper der bliver tromlet. Alle skal have lige meget taletid. Dommerne er ordstyrer. Dommerne skal instrueres i at lytte - ikke argumentere. Grupperne skal instrueres i at fremlægge argumenter (og det skal forklares at det ikke er en diskussionsklub - der skal tales til dommeren).