Kvægbruget Karoline & Co

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

Status og Planer

13/1-2017 KM - Første udgave - under udvikling (40 % færdig)

Introduktion til Pixi-forløbet "Hobbylandbruget Kløverhytten"

Domænekendskab. I dette Pixi-forløb, "Kvægbruget Karoline & Co" arbejdes der med emnet; Domænekendskab. Stor viden om den verden et produkt skal anvendes i, er en forudsætning for at kunne lave et godt produkt. Ofte forhindrer fordomme og manglende viden, en IT-udvikler i at lave et godt produkt. Hoveforløbet Malkebedriften Kløvergården arbejder med mælkeproduktion og i dette Pixi-forløb prøver vi at forstå kundens domæne (moderne mælkeproduktion) endnu bedre.


Pixi-forløbet er planlagt til to lektioner og kan gennemføres uafhængigt af hovedforløbet.


Forløbets faglige mål er

  • anvende

Det overordnede formål med Pixi forløbet er at øve eleven i domænekendskab.

Forudsætninger

Forløbet er lavet til Informatik C og kræver ingen forudsætninger Det er en fordel at kende den iterative udviklingsmodel.

Aktiviteter & Materialer

Bemærk! Dette er en drejebog henvendt til underviseren. Der er lagt op til to lektioner (á 60 minutter).

Første lektion, En case-story Case Kvægbruget Karoline & Co

Første Lektion 10 min Introduktion (i dag skal vi arbejde med domænekendskab)

  • For at gøre eleverne opmærksom på deres kendskab til et domæne, indledes med et eksempel på tavlen. Det kan gøres i dialog med klassen, hvor man fx opskriver den handlingsrækkefølge (chain of events) der skal ske, før vi kan åbne en pose havregryn på morgenbordet (https://da.wikipedia.org/wiki/Havregryn):
    • Korn høstes på marken - kernerne skilles fra halmstrået (i mejetærskeren) - kornet køres til gården - kornet fragtes til korn- og foderstof-forretningen (møllen) - det tørres og varmebehandles - kernerne trykkes flade så de bliver til havregryn (valses) - havregrynene kommes i poser - poserne køres ud i forretningerne - en fra familien køber ind - havregrynsposen stilles ind i et skab i køkkenet.
  • Tips: Detaljerne er ikke vigtige - formålet er at få eleverne til at forstå; at ting er komplicerede. Begynd evt. med at spørge ud i klassen: "Hvor kommer havregryn fra?" - Eller hvad fik du til morgenmad - og hvor kommer det fra.

10 min elevøvelser (parsamarbejde)

  • Nu skal eleverne udarbejde deres egen handlingsrækkefølge.
  • Emnet er: "Mælk".
  • Opgaven er (fx som gruppearbejde eller pararbejde): "Skriv den kæde af hændelser der skal ske, før du kan få mælk på morgenbordet. Begynd med "Korn anvendes som foder til køerne" - ....

5 min - Læreren samler op på tavlen

  • Under opsamlingen er det fordel at fokusere på det der foregår i standen (primært malkningen).

5 min - malkekarrusel.

5 min - snak om videoen

  • Her er et sæt opfølgende spørgsmål der kan laves på tavlen.
    • Kørerne går frivilligt ind i karrusellen - hvordan kan det være? (svar de fodres)
    • Touch-skærmen er monteret i en kasse af rustfri stål - hvorfor mon? (svar det er et hårdt miljø som vaskes med højtrykrensere og "afsprittes")
    • Yveret afsprittes med en klud inden malkemaskinens sugekopper sættes på - hvordan kan det være. (svar hygiejne)
    • Hvorfor sendes der vand igennem malkemaskinens sugekopper? (svar for at rense udstyret)
    • Hvor ender mælken der malkes? (svar i en beholder der tømmes af mælkebilen - det ses ikke på videoen)

10 min rigt billede.

  • Eleverne skal nu anvende teknikken Rige billeder - en metode til opbygning af domænekendskab.
  • Opgaven er at tegne et rigt billede over domænet malkekarrusel.

10 min opgave - use-modify-create

  • Tips: Print ovenstående skitse og udlever en kopi som eleverne kan tegne/skrive videre på
Rige-billeder-ko-ken-mathiasen.jpg

Billedet viser en skitse (Rige Billeder) over domænet; malkekarussel

  • Det viste "Rige Billede" viser domænet mælkekarussel med forskellige objekter/aktører og processerne mellem dem.
  • Forestil dig der skal indføres et IT-system der skal optimere mælkeydelsen i forhold til koens foderindtag.
  • Lav en liste over de data der er relevante for et sådant system.
    • Svar: Her er de data der typisk skal registres:
      • ko nummer
      • tidspunkt for malkning
      • fodermængde
      • vandindtag
      • mælkemængde
  • Tips: Hvis det går lidt trægt kan man evt. se videoen igen

Anden lektion, App-udvikling med Android

5 min Opsamling på sidste time.

  • Snak med eleverne om de erkendelser der kom ud af at sidste gangs domæne-undersøgelse.
  • I dag skal der arbejdes med optimering af mælkeydelse. Der skal laves en lille app der kan udregne ydensen som funktion af foderoptaget

5 min - Grovfoder (introdkution)

  • Køer fodres med grovfoder - fx græs, kløver, majs, roer, korn og lignende.
  • Koens mælkeydelse hænger sammen med grovfoderets sammensætning. I branchen tales om foderoptagelsen og fordøjelsen af grovfoderet.
  • Fordøjeligheden måles i procent (fx 60 %). Jo højere fordøjelsesprocent jo højere mælkeydelse.
  • Hvis fordøjeligheden kommer op over 77 % øges grovfoderindtaget, men ikke mælkeydelsen - set med økonomiske briller er det derfor spild af penge at fodre med græs med en alt for høj fordøjelsesprocent.
  • Grovfoder der er iblandet kløver er dyrere end grovfoder uden kløver i.


Kloverprocent - ken mathiasen.png

Denne graf er lavet på baggrund af Ole Aaes og Jacob Krogs (SEGES) indlæg på KvægKongres 2015 link. Kurven viser sammenhængen mellem fordøjelighed og mælkeydelse.


20 min Marvel App.

  • På baggrund

Refleksioner

Eleverne elsker at arbejde med blyant og papir. Tiden er et problem - fordi; for hvornår er en skitse "god nok". Det er en fordel at køre med stram tidsdeling i de to lektioner.