Bioinformatik-kort forløb - Evaluering
Følgende materialer er til rådighed ved evaluering:
Billeder af whiteboards (3 stk. pr. gruppe)
.nlogo-filer (1 stk. fra hver gruppe)
Følgende spørgsmål kan tjene som inspiration til evaluering af elevernes udbytte af forløbet: Hvert spørgsmål er forbundet til en af arbejdsopgaverne (O/T) som beskrevet under afsnittet "Arbejdsopgaver":
ad O1: Hvilke og hvor mange fagbegreber bruger eleverne? Bruges de i en korrekt faglig kontekst?
ad O2 og T2 bliver ikke dokumenteret i form af .nlogo filer eller billeder af whiteboards. Denne aktivitet har til formål at få eleverne til at ændre noget i "Settings" som de kan se i "Interface". Hvis eleverne kan lave en synlig ændring i "Settings" som kan ses i "Interface", er opgaven løst.
ad O3a: Evaluér elevernes besvarelse på whiteboard: bruger de fagbegreber, kan de identificere problemet i simuleringen med at have hvide "dots" på hvide felter i DNA strengen?
ad O4a: Evaluér elevernes besvarelse på whiteboard: har eleverne identificeret opdelingen i koden korrekt? Kan eleverne beskrive funktionen af dele af koden forståelig? Forholder eleverne funktionen af koden til den faglige problemstilling?
ad O3b + O4b: Kig på elevernes ændringer i koden: er de succesfulde? Hvad viser de? Hvordan forholder de sig til det faglige indhold?