Rolle 4 - Mekanikeren

From CCT - Vidensdeling
Jump to navigation Jump to search

Mekanikeren.png

Mekanikeren mener ikke det er hans skyld (foto Pixabay, Try Jimmy)

Din gruppe repræsenterer mekanikeren. I mener ikke det er mekanikerens skyld.

Der er nødstop på bilen, så brugeren kunne bare have aktiveret det.

Og så er der lige det med pæren. Du ved godt at producenten i servicebogen skriver, at alle pære skal skiftes ved hvert serviceeftersyn på den her model. Men come on - det er en helt ny bil. Hvis du skifter alle pærerene, mister du alle dine kunder (det koster over 1000 kroner at skifte alle pærerene - det er der ingen almindelige kunder der vil betale, hvis de ikke er i stykker). Hvis bilen er farlig at køre i, når der er sprunget en pære, så kan det på ingen måder blive dit problem. Producenten burde have lavet en bipper ligesom ved sikkerhedsselen når en pære er sprunget.

Og forresten så skiftede du dæk - du lavede ikke serviceeftersyn.

Og forresten så fortalte brugeren lige da du mødte ham i går, at han var blevet blitzet i en fotofælde med 86 km/h (selvom indstillingen var 80) - han kan vel selv regne ud, at det er fordi dækkene er større.




Her er hændelsesbeskrivelsen: En mørk aften kører en autonom bil på en landevej hvor der er skiltet med 80 km/h. Bilen er ny (9 måneder gammel - stadig med garanti) og har lige været til mekaniker og fået vinterdæk på. Det regner lidt. Brugeren har indstillet fart-piloten til 80 km/h (men bilen kører reelt 86 km/h). Der holder en bus på et busstoppested og en kvinde går over vejen. Hun er svær at se (hun har ikke refleks på) og hun har ikke set bilen komme. Bilen bremser ned, men rammer kvinden med ca. 15 km/h. Kvinden brækker tre ribben og får hjernerystelse.

Efter ulykken tjekkes bilen af politiet og det viser sig, at en af de fem fodgænger-sensorer havde nedsat funktionalitet, fordi den ene forlygtepære var sprunget. Hjulstørrelsen var 18” - normalt er det 17” (det forklarer hvorfor bilen kørte 86 km/h selvom den viste 80 km/h). Dækmønster var 1,6 mm (dvs. gamle, men stadig lovlige dæk - kun lige lovlige).