International handel - Introduktion

Faglig introduktion

Ideen med modellen

Den overordnede ide med modellen er:

• At visualisere handelsmønstre ud fra forskellige antagelser om, hvorfor lande handler med hinanden
• At udforske effekten af forskellige forudsætninger i modellen

Teoretisk grundlag

Modellen bygger på to forskellige teorier om handel.

Den ene teori tager udgangspunkt i, at lande har forskellige mængder af produktionsfaktorer (arbejdskraft, ressourcer og kapital) til rådighed. Dem bruger de til at producere med og får dermed over tid et højere BNP.

Ifølge denne teori handler lande med hinanden fordi forskellene i produktionsfaktorer gør det attraktivt at handle med lande der ikke ligner ens eget land. F.eks. kan lande med meget kapital (i-lande) handle med lande der har billig arbejdskraft og rigeligt med naturressourcer (u-lande).

Den anden teori forsøger at forklare det faktum at ca. 70% af verdenshandelen foregår mellem i-lande. Der er altså noget der tyder på, at i-lande hellere handler med hinanden end med u-lande. Det forklares ved teorien om stordriftsfordele. Moderne industriel produktion kræver store markeder og en vis homogenitet blandt forbrugerne. F.eks. er bilproduktion ikke rentabel med mindre det sker i stor målestok. En bilproducent vil derfor typisk kunne udnytte stordriftsfordelene ved at handle med omkringliggende lande der har ca. samme indkomstniveau.

Kernestof og lærebøger

I introduktionsfasen arbejdes med en lektie der omhandler teorier om international handel. Der kan anvendes forskellige lærebøger, men det er vigtigt at lektien indeholder en oversigt over de vigtigste handelsteorier som:

• Absolutte fordele
• Komparative fordele
• Faktorudrustningsteori
• Efterspørgselsforhold
• Stordriftsfordele

Konkret materiale kan f.eks. være:

• Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: "Økonomibogen", Forlaget Columbus, 2016. Kapitel 9 "Hvorfor handler lande med hinanden?"
• Henrik Kureer: "ØkonomiNu", Systime, 2016. Kapitel 13 "Teorier om handel"

Hvis ikke eleverne kender til Lorenz kurve og Gini-koefficient som mål for ulighed bør disse introduceres. Det kan f.eks. være:

• Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: "Økonomibogen", Forlaget Columbus, 2016. Afsnit 6.6 "Er omfordeling et politisk eller et økonomisk mål?"
• Morten Damsgaard-Madsen og Thomas Schausen: "Matsamf", Systime, 2016. Kapitel 2 "økonomisk ulighed"

Materialet behøver ikke være udtømmende men skal fungere som en ramme for forløbet.

Præsentation af modellen

Modellen viser en fiktiv verden med kontinenter (gul) og hav (hvid).

Lande er repræsenteret ved enten røde eller blå cirkler. De blå lande handler baseret på teorien om forskelle i faktorudrustning og de røde handler baseret på teorien om stordriftsfordele.

Når lande handler forøges mængden af kapital som både kan være realkapital (maskiner og bygninger), finansiel kapital (midler til finansiering) og human kapital (knowhow og innovationskraft).

En forøget mængde af kapital forøger BNP og landet bliver derfor rigere.

BNP vises som landets størrelse, jo rigere et land bliver, jo større bliver cirklen.

Man kan ændre på følgende parametre:

1. Antallet af lande der handler baseret på teorien om forskelle i produktionsfaktorer
2. Grænsen for hvor store forskelle der skal være i produktionsfaktorer for at lande vil handle med hinanden (lav værdi giver meget handel)
3. Belønningen for at have mange handelspartnere
4. Antallet af lande der handler baseret på teorien om stordriftsfordele
5. Den radius som de rige lande vil handle med hinanden i hvis de følger teorien om stordriftsfordele (lav radius giver mindre handel)
6. Belønningen for at handle med andre rige lande - typisk med produkter der er højere i værdikæden

Desuden vises forskellige opsummeringer i modellen:

• En graf over samlet BNP - kan bruges til at se hvor hurtig eller langsom udviklingen i samlet velstand er for landene
• En graf over Lorenz-kurven. Denne kurve viser graden af ulighed
• En graf over udviklingen i Gini-koefficienten. Dette ulighedsmål viser, hvor meget af den samlede velstand der skal omfordeles for at opnå perfekt lighed

For at give et samlet overblik over velstand i forhold til ulighed vises som tal:

• Samlet BNP
• Gini koefficient
• Samlet BNP for blå lande (handel baseret på produktionsfaktorer)
• Samlet BNP for røde lande (handel baseret på stordriftsfordele)

Der er mulighed for at slå visning af BNP til og fra på kortet. Det anbefales at slå det fra da det giver et mere overskueligt billede.