Begrebet Kodning

From CCT - Vidensdeling
Jump to: navigation, search

Begrebet kodning er tvetydigt. Det kan betyde indkodning, dvs. et formålsrettet repræsentationsskift:

  • gøre kompakt
  • gøre hemmeligt
  • gøre kommunikerbart med simpel teknologi
  • gøre forståeligt for en (fysisk eller virtuel) maskine


Sammenligning med skrivning

Hvis man glemmer tvetydigheden og fokuserer på kodning som at udtrykke sig så en computer kan "forstå" det -- eller rettere repræsentere det (data) og udføre det (program) -- så kan ordene forklares ved at sammenligne programmering med skrivning:

  • at kode
    • udarbejdelse af kort tekst (skrible)
  • at programmering
    • udarbejdelse af struktureret tekst (skrive)
  • at systemudvikling
    • udarbejdelse af større værk (komponere)

For alle tre niveauer af skrivning er der mange formål og genrer -- det samme gælder programmering (her anvendes ordet 'skrivning' og 'programmering', dels som fællesbetegnelse, dels som en af de tre specifikke former).

  • En kort tekst (skriblerier) kan være
    • et lykønskningskort
    • en dosmerseddel
    • en email
    • en to-do-liste
    • notater fra en samtale eller et møde
  • En struktureret tekst kan være
    • en tale
    • en stil
    • en fysikrapport
    • en klage
    • en kronik
    • en (videnskabelig) artikel
  • Et større værk kan være
    • et speciale
    • en afhandling
    • en monografi
    • en roman
    • en lærebog
    • et faglitterært værk
    • en selvbiografi


Ovenstående kan være en nyttig måde at tænke begreberne på -- dels for at forstå og respektere relevansen af begreberne, og dels for at sondre mellem de forskellige niveauer når man beslutter hvad børn og unge skal gøre/lære.


I skolen kommer vi aldrig til "et større værk" når det handler om skrivning; det kan være et argument for, at der i informatikfaget ikke skal fokuseres på forløb om systemudvikling fra A til Z. Man springer en masse mellemregninger over og belemrer de unge med hvordan en romanforfatter griber opgaven an med at komponere et litterært værk. Når vi taler almendannelse er det præmaturt/irrelevant.


I skolen læser børn og unge bøger og litterære værker. Parallellen inden for informatik er at "læse" kode, programmer, systemer -- og her giver det rigtig god mening at justere/modificere/videreudvikle (applikationsorienteret, use-modify-create, ...).