Kvægbruget Karoline & Co

From CCT - Vidensdeling
Revision as of 14:38, 27 January 2017 by Mr.mathiasen (talk | contribs)
Jump to navigation Jump to search

Status og Planer

27/1-2017 KM - Første udgave - under udvikling (80 % færdig)

Introduktion til Pixi-forløbet "Hobbylandbruget Kløverhytten"

Domænekendskab. I dette Pixi-forløb, "Kvægbruget Karoline & Co" arbejdes der med emnet; Domænekendskab. Stor viden om den verden et produkt skal anvendes i, er en forudsætning for at kunne lave et godt produkt. Ofte forhindrer fordomme og manglende viden, en IT-udvikler i at lave et godt produkt. Hoveforløbet Malkebedriften Kløvergården arbejder med mælkeproduktion og i dette Pixi-forløb prøver vi at forstå kundens domæne (moderne mælkeproduktion) endnu bedre.


Pixi-forløbet er planlagt til to lektioner og kan gennemføres uafhængigt af hovedforløbet.


Forløbets faglige mål er

  • anvende

Det overordnede formål med Pixi forløbet er at øve eleven i domænekendskab.

Forudsætninger

Forløbet er lavet til Informatik C.

  • Det er en fordel at kende den iterative udviklingsmodel
  • Kendskab til App-Inventor blok-programmering er en fordel (fx. ved at have genemført en skøjteprincesse-opgaven i Hour Of Code (code with Anna and Elsa)

Aktiviteter & Materialer

Bemærk! Dette er en drejebog henvendt til underviseren. Der er lagt op til to lektioner (á 60 minutter).

Første lektion, En case-story Case Kvægbruget Karoline & Co

Første Lektion 10 min Introduktion (i dag skal vi arbejde med domænekendskab)

  • For at gøre eleverne opmærksom på deres kendskab til et domæne, indledes med et eksempel på tavlen. Det kan gøres i dialog med klassen, hvor man fx opskriver den handlingsrækkefølge (chain of events) der skal ske, før vi kan åbne en pose havregryn på morgenbordet (https://da.wikipedia.org/wiki/Havregryn):
    • Korn høstes på marken - kernerne skilles fra halmstrået (i mejetærskeren) - kornet køres til gården - kornet fragtes til korn- og foderstof-forretningen (møllen) - det tørres og varmebehandles - kernerne trykkes flade så de bliver til havregryn (valses) - havregrynene kommes i poser - poserne køres ud i forretningerne - en fra familien køber ind - havregrynsposen stilles ind i et skab i køkkenet.
  • Tips: Detaljerne er ikke vigtige - formålet er at få eleverne til at forstå; at ting er komplicerede. Begynd evt. med at spørge ud i klassen: "Hvor kommer havregryn fra?" - Eller hvad fik du til morgenmad - og hvor kommer det fra.

10 min elevøvelser (parsamarbejde)

  • Nu skal eleverne udarbejde deres egen handlingsrækkefølge.
  • Emnet er: "Mælk".
  • Opgaven er (fx som gruppearbejde eller pararbejde): "Skriv den kæde af hændelser der skal ske, før du kan få mælk på morgenbordet. Begynd med "Korn anvendes som foder til køerne" - ....

5 min - Læreren samler op på tavlen

  • Under opsamlingen er det fordel at fokusere på det der foregår i standen (primært malkningen).

5 min - malkekarrusel. Her er en video-introduktion til en malkekarrusel

I videoen vises det hvorledes en malkekarrussel anvendes

5 min - snak om videoen

  • Her er et sæt opfølgende spørgsmål der kan laves på tavlen.
    • Kørerne går frivilligt ind i karrusellen - hvordan kan det være? (svar de fodres)
    • Touch-skærmen er monteret i en kasse af rustfri stål - hvorfor mon? (svar det er et hårdt miljø som vaskes med højtrykrensere og "afsprittes")
    • Yveret afsprittes med en klud inden malkemaskinens sugekopper sættes på - hvordan kan det være. (svar hygiejne)
    • Hvorfor sendes der vand igennem malkemaskinens sugekopper? (svar for at rense udstyret)
    • Hvor ender mælken der malkes? (svar i en beholder der tømmes af mælkebilen - det ses ikke på videoen)

10 min rigt billede.

  • Eleverne skal nu anvende teknikken Rige billeder - en metode til opbygning af domænekendskab.
  • Opgaven er at tegne et rigt billede over domænet malkekarrusel.

10 min opgave - use-modify-create

  • Tips: Print ovenstående skitse og udlever en kopi som eleverne kan tegne/skrive videre på
Rige-billeder-ko-ken-mathiasen.jpg

Billedet viser en skitse (Rige Billeder) over domænet; malkekarussel

  • Det viste "Rige Billede" viser domænet mælkekarussel med forskellige objekter/aktører og processerne mellem dem.
  • Forestil dig der skal indføres et IT-system der skal optimere mælkeydelsen i forhold til koens foderindtag.
  • Lav en liste over de data der er relevante for et sådant system.
    • Svar: Her er de data der typisk skal registres:
      • ko nummer
      • tidspunkt for malkning
      • fodermængde
      • vandindtag
      • mælkemængde
  • Tips: Hvis det går lidt trægt kan man evt. se videoen igen

Anden lektion, App-udvikling med Android

5 min Opsamling på sidste time.

  • Snak med eleverne om de erkendelser der kom ud af at sidste gangs domæne-undersøgelse.
  • I dag skal der arbejdes med optimering af mælkeydelse. Der skal laves en lille app der kan udregne ydelsen som funktion af foderoptaget

5 min - Grovfoder (introduktion)

  • Køer fodres med grovfoder - fx græs, kløver, majs, roer, korn og lignende
  • Koens mælkeydelse hænger sammen med grovfoderets sammensætning. I branchen tales om foderoptagelsen og fordøjelsen af grovfoderet
  • Fordøjelighed måles i procent (fx 65 %). Jo højere fordøjelsesprocent jo højere mælkeydelse.


Kloverprocent - ken mathiasen.png

Denne graf er lavet på baggrund af Ole Aaes og Jacob Krogs (SEGES) indlæg på KvægKongres 2015 link. Kurven viser sammenhængen mellem fordøjelighed og mælkeydelse.

  • Hvis fordøjeligheden kommer op over 77 % øges grovfoderindtaget, men ikke mælkeydelsen (køerne spiser mere uden at mælkeydelsen stiger)
  • Grovfoder med kløver i, giver en højere mælkeydelse
  • Grovfoder der er iblandet kløver, er dyrere end grovfoder uden kløver i

Her er formlen for mælkeydelse som funktion af fordøjlighed ved 50 % kløver: y = -0,0754x2 + 11,449x - 401,24 (forudsætning: 64<x<79).


20 min - Programmering af Android Smartphone

  • Her er en Android App (lavet med App-Inventor). Appen udregner den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko
Designer ken mathiasen.png

Den side brugeren ser i Appen

Koden bag programmet ser således ud:

Milk - ken mathiasen.png

Beregningen foretages når der trykkes på knappen


Opgave

  • a) Indlæs projektfilen (milk.aia) i App-Inventor og afprøv appen.
  • b) Nu skal koden ændres således det er formlen for mælkeydelse som funktion af fordøjligheden der udregnes. Begynd med at ændr testen i Vieweren så teksten i indtastningsfelt TextBox1 hedder "Fordøjlighedsprocent" - det er vores x i formlen.
  • c) Ret beregningerne i block-editoren således det er y der udregnes (i stedet for de to tal delt med hinanden)
  • d) Afprøv appen

30 min - Opgave fortsat

  • e) Nu skal bruger interface ændres (det gør vi i Designeren) således brugeren kan vælge mellem 0 % Kløver, 25 % kløver eller 50 % kløver. Det gøres ved at fjerne indtastningsfelt 2 og erstatte det med Radio Knapper.
  • f) Programmet ændres i Block Editor således at formlen for y skal være afhængig af brugerens valg af kløverprocent.
  • d) Afprøv appen

Refleksioner

El